Boligsøg

Boliger til salg fra Boliga og Boligsiden · med sammenligning mod faktiske handelspriser

Sådan beregnes «Afvigelse fra området»

Hver bolig sammenlignes med medianen af kr/m² for faktiske handler i samme postnummer og samme boligtype de seneste 24 måneder (Boligas data over solgte boliger, kun almindeligt frit salg, ikke familiehandler). Handler, hvor flere boliger er solgt samlet til samme pris samme dag (fx udlejningsejendomme), sorteres fra. Handelsdatoen er ikke justeret for prisudvikling.

Groft størrelsesfilter: Hvis der er mindst 5 handler med et boligareal inden for ±30 % af boligens m², bruges kun dem. Ellers bruges alle handler af typen i postnummeret. Hvis der slet ingen handler er, falder vi tilbage til medianen af de udbudte boliger i samme postnr./type i din søgning (mindst 3, ekskl. boligen selv). Grundlaget og antallet står ved hver bolig.

Forventet pris = område-kr/m² × boligens m². Afvigelse = (udbudspris − forventet pris) / forventet pris. Bygger det på under 5 handler, markeres det som usikker. Grunde sammenlignes ikke. Ved landejendomme og grunde siger kr/m² for boligen kun lidt, så tag tallet med et gran salt. Tallet tager heller ikke højde for stand, beliggenhed i postnummeret, grundstørrelse eller energimærke. Brug det som et pejlemærke, ikke som en vurdering.

Handelsdata hentes pr. postnummer-område (fx 4600–4699) og caches et døgn. Søgninger caches 15 minutter. Ved landsdækkende søgning hentes områderne løbende («beregner…»), og første gang kan det tage et par minutter.

Vælg filtre (eller intet for hele landet) og tryk Søg.